08-11-06: 11:06
"Jungletræning i Fransk Guyana"
Fransk Guyana er faktisk en del af EU, fordi området er en gammel fransk koloni. Hvis man ser nøje på en Euroseddel på mindst 50 euro kan man faktisk se landet på et af de små kort nederst på seddelen. Fransk Guyana ligger på toppen af Sydamerika og de to gange fotograf Henrik Damberg og jeg var der, var der skiftes høj sol og meget varmt, og så silende regn, ekstrem høj luftfugtighed.
Da vi besøgte jungle basen Regina var det flere timers kørsel langt ud i junglen fra hovedstaden Cayenne. Og her ligger så Fremmedlegionens lille samfund. Chefsergent Lopez Diaz har boet sammenlagt mere end 7 år her i junglen og nok én af verdens førende jungle-specialister.
Og ligeså venlig han var overfor os, ligeså barsk var han overfor de soldater der skulle trænes.
Junglen gør et stærkt indtryk, den virker næsten uendelig, den er fyldt med lyde og overalt kan man se dyr vi herhjemme kun kender fra zoologisk have.
"US Marine Corps"
Besøger hos Marine Corps Recruit Depot i San Diego foregik også i de varme måneder. Her var dog mere tørt og behageligt klima. Men rekrutterne fik ikke megen fornøjelse af solen - de skulle træne, svede, løbe og slås i støvet under vores besøg. Vi mødte vores kontakt drillinstructor Nichols dagen før ved hotellets swimmingpool, hvor han fortalte at han ville læse til præst når hans kontrakt med Marinekorpset udløber. Lige nu i efteråret 2006 er han på tjeneste i Irak.
Han var blevet meget troende efter nogle år med druk, stoffer og hvad han selv kaldte for et "løsagtigt liv".
I dag er han gift med filipinsk kvinde - og da han selv stammer fra sydaterne havde han problemer med at tage sin kone med hjem. Der kan man stadig ikke li fremmede, sagde han.
Træningen i marinekorpset ER meget langt fra dansk mentalitet - men danske soldater der kender til the Marines er ikke i tvivl om at de har et meget stærkt sammenhold i enhederne og at de er nogle af verdens bedste kamptropper.
"De Franske Frømænd"
Besøget hos Frømændene i Toulon ved Middelhavet var helt fantastisk. De minder på mange punkter om det danske Frømandskorps. Vi fik ikke lov til at besøge selve deres base, men den dykkerskole der ligger tæt ved og hvor de nye frømænd uddannes. Vores kontaktmand Christophe har selv været frømand i 12 år. Han var meget bekymret over, at det i år endnu ikke var lykkes at rekruttere nye frømænd til enheden. Der har været for få ansøgere og dem der har været har simpelthen ikke været gode nok.
Ligesom det danske frømandskorps indgår de franske kolleger også i Frankrigs anti-terror beredskab. Det gælder om at trække på specialisterne i kampen mod terror.
Som i mange af de andre enheder var mændene i frømandskorpset rolige, afdæmpede og slet ikke de skydegale typer man skulle tro.
"De Columbianske Lanceros"
Turen til Colombia gik via øen i de hollandkse Antiller Curacao, hvor vi overnattede på et rigtigt feriehotel lige ud til havet, som det vist fremgår af de smukke solnedgangsbillede. Her lykkedes det mig i øvrigt at vinde 100 dollars ved rouletten!
Da vi ankom til Colombias hovedstad Bogota var det koldt og regnfyldt. Der var langt væk fra de badebukser jeg havde med i bagagen.
Jeg fik tid til at træne i hotellets fitness-center, men på kondicyklen blev jeg pludselig dårlig - mens jeg kom til mig selv igen kom jeg i tanke om at vi faktisk befandt os i 2.300 meters højde - og at der var langt mindre ilt end jeg var vant til - det var noget af et kortvarigt chok.
Dagen efter kørte vi nogle hundrede kilometer sydpå og et par kilometer ned ad. Her var det ulideligt varmt og fugtigt. Som man nok kan se på billederne så piblede sveden frem bare man stod et minut i solen.
Lanceros har en ekstrem form for træning og så man vil kunne se i programmet er især deres gidseltræning meget barsk. Deres oberst var meget flink - men han havde sagt at han havde afsat det meste af dagen til os - det viste sig at være under en time hvor vi skulle nå alt - ikke meget tid når man gerne vil lave ordentlig fjernsyn.
"De Franske Sikkerhedsstyrker i aktion"
De tog os 7 måneder at få tilladelse til at besøge de franske special operations styrker - COS. Men endelig lykkedes det i slutningen af oktober og det foregik i lejren i Caulys, tæt ved Cahors hvor prins Henrik som bekendt kommer fra.
Enheden er meget hemmelig og vi måtte love at sløre alle de medvirkende. De var utroligt venlige og i løbet af dagen fik vi mange gode billeder i kassen - plus en forkølelse fordi jeg nåede at blive underafkølet på en meget kold og blæsende morgen.
Én af de ting de trænede var at affyre en 14.5 millimeter russisk maskinkanon - den gav et voldsomt mundingsglimt og en ekstrem larm.
Soldaterne var utroligt imødekommende, især når vi på gebrokkent fransk forsøgte at tale med dem - de fleste franskmænd har stor respekt for udlændinge der i det mindste forsøger at tale deres sprog.