Implementering af arbejdet med læringsstile

01-05-07: 15:02 | af: Svend Erik Schmidt, SIS Akademi

Om at implementere arbejdet med læringsstile på en god måde.

I forbindelse med diverse introduktioner af begrebet læringsstil og igennem kursusvirksomhed og arbejdet med konsulentopgaver på forskellige skoler, kommer jeg ind i utrolig mange konstruktive diskussioner. Her forsøger jeg at opstille nogle af de typiske udsagn fra forældre, pædagoger, lærere, ledere og politikere, ligesom jeg prøver at kommentere disse. Jeg opstiller også en række typiske spørgsmål, som jeg forsøger at besvare.

Derudover opstilles en model, der eventuelt kan anvendes i forbindelse med at implementere arbejdet med læringsstile på en hensigtsmæssig måde.

Kapitlet er således ikke videnskabelig funderet, men er et forsøg på at opsamle interessante forhold fra praksis i forbindelse med implementeringsprocessen.

Udsagn og kommentarer:

Foto: Bo Leihof/TV 2

Udsagn :

"Det er der jo ikke noget nyt i. Det har gode pædagoger og lærere da altid gjort"

Kommentar:

Jeg bemærker dog, at efter en uges intenst arbejde på vore kurser med udarbejdelse af undervisningsforløb, der anvender læringsstilene i praksis, giver de samme lærere og pædagoger ofte udtryk for, at denne nye viden om forskellige metoder og redskaber vil ændre deres undervisningspraksis radikalt.

Udsagn:

"Det er ikke muligt at anvende læringsstilene i praksis på grund af mangel på tid til dels at udarbejde de nødvendige materialer og dels at skulle tage hensyn til de enkelte elevers forskellige måder at lære på."

Kommentar:

Første gang pædagoger og lærere introduceres for de forskellige værktøjer, der kan anvendes i jagten på at give eleverne mulighed for at lære med udgangspunkt i styrkesiderne, kan det virke meget overvældende.

Det er derfor vigtigt, at der afsættes god tid i processen, og at læreren eller pædagogen selv afgør hvilke værktøjer, der ønskes anvendt i første omgang. Eksistensen af disse værktøjer skulle helst være en hjælp for læreren og ikke et nyt udefrakommende krav.

Foto: Bo Leihof/TV 2

Erfaringen viser også, at anvendelsen af disse værktøjer rent faktisk er en hjælp til pædagogen eller læreren, når blot forventningspresset ikke bliver for stort.

Udsagn:

"De fysiske rammer hos os begrænser mulighederne for at tage hensyn til de enkelte elevers foretrukne læringsstile"

Kommentar:

Det er naturligvis skønt, hvis de fysiske rammer var tilpasset den tænkning, der ligger bag disse værktøjer.

Sådan forholder det sig desværre kun på meget få skoler i Danmark ( eksempelvis Hellerup Skole i Gentofte Kommune ).

Udfordringen må være at tilpasse anvendelsen af disse nye værktøjer til det eksisterende fysiske rammer ( bygningerne ).

Men på kurserne har det vist sig, at på mange skoler kan de nye ideer faktisk godt kan realiseres ved ganske få ændringer af det oprindelige læringsmiljø.

Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med små modeller af de eksisterende lokaler, skillevægge, stole, borde, sofaer mv. og så lade fantasien råde og begynde at flytte om på tingene, således at flest mulige elever kan få mulighed for at anvende deres foretrukne læringsstile i et rart og nydelsesfyldt miljø.

Foto: Bo Leihof/TV 2

Spørgsmål:

"Kan man uden videre overføre redskaber og metoder fra en amerikansk kultur til en skandinavisk kultur ?"

Svar:

Nej det er ikke nogen god ide.

Det må altid være sådan, at man kan lade sig inspirere af teorier og for den sags skyld også praksis fra andre lande, men en konstruktiv kritisk stillingtagen til såvel teorier, redskaber og metoder er af afgørende betydning, hvis arbejdet skal lykkes.

En del af kritikken af arbejdet med Dunn og Dunn`s læringsstilsteori har netop gået på, at man ikke ukritisk kan anvende disse teorier i Skandinavien. Et synspunkt, jeg klart deler.

I denne forbindelse har der været nogle meget uheldige eksempler på et ukritisk og forkert brug af disse værktøjer til skade for børnene. Et udtryk for, at de involverede pædagoger og lærere ikke har haft tilstrækkelig baggrund for at kunne indføre arbejdet med disse værktøjer på et konstruktivt kritisk reflekterende grundlag.

Jeg må derfor anbefale, at pædagoger og lærere, der begiver sig ud i arbejdet med læringsstile dels må sætte sig tilstrækkeligt ind i teorien og den tilhørende praksis igennem deltagelse i solide fagligt funderede kurser samt konstruktivt kritisk sætte inspirationen ind i en solid skandinavisk sammenhæng.

Spørgsmål:

"Hvordan kan man skelne imellem teorien om mangesidig intelligens og teorien om læringsstile ?"

Svar:

Foto: Bo Leihof / TV 2

Hvor teorien om mangesidig intelligens kan give pædagogen eller læreren en vidvinkel i synet på barnet og dets potentialer til stor gavn i undervisningen, har Dunn og Dunn`s teori om læringsstile mere fokus på det undervisningstekniske - altså hvordan tilrettelægger du en undervisning under hensyn til børnenes forskellige måder at lære på, samtidigt med at de alle får mulighed for at arbejde med de samme faglige mål.

Man kan også skelne imellem de to teorier ved at fastslå, at teorien om mangesidig intelligens er en "anvendt psykologi", medens teorien om læringsstile i højere grad er en "pædagogisk metodik".

I læreren og pædagogens praktiske arbejde er der således ingen konflikt imellem anvendelse af de to teorier samtidigt - tværtimod støtter og supplerer de hinanden på glimrende vis i jagten på at forene kravet om at lære med lysten til at lære.

Generelle kommentarer:

Det er vigtigt at pointere, at arbejdet med læringsstile i praksis kan sammenlignes med at spise en elefant. Og når man spiser elefanter findes der grundlæggende to forskellige metoder: Man kan sluge elefanten, eller man kan tage et bid af gangen. Jeg anbefaler det sidste. Det er således vigtigt at udvælge, hvilke metoder og redskaber, man vil satse på i første omgang og så stille og roligt inddrage flere redskaber, efterhånden som eleverne og læreren selv kan overskue det.

Det er også vigtigt at pointere, at der er tale om værktøjer, der kan anvendes i de sammenhænge, hvor det er relevant i forhold til målet for undervisningen.

Når vi nu ved, at jo mere eleverne keder sig i skolen, er angste eller oplever, at de tvinges til passivisering for at lære, des mere uvidenhed, skoletræthed og ansvarlighed kan man forvente , er det jo oplagt at interessere sig for værktøjer, der tilsyneladende virker befordrende på elevernes lyst til at lære.

Det må dog aldrig blive sådan, at værktøjerne bliver målet i sig selv, og det er væsentligt, at lærere og pædagoger forholder sig konstruktivt kritisk til brugen af disse værktøjer i arbejdet på at forene kravet om at lære med lysten til at lære for den enkelte elev, ligesom det må pointeres, at selvom der er mange måder at lære på, og at forskellige mennesker lærer på forskellige måder, har vi som mennesker altså også en hel del områder, hvor vi faktisk lærer på samme måde alle sammen.

Om implementering

Når en skole, daginstitution eller hel kommune beslutter sig for at indføre en ny pædagogisk praksis, hvor læringsstile anvendes, har mange års erfaringer fra ind- og udland vist, at der er nogle bestemte forudsætninger, der skal være til stede, hvis processen skal lykkes:

Mange skoler har rigtig gode erfaringer med at lade disse forudsætninger være genstand for en analyse på en pædagogisk dag. De enkelte medarbejdere kan på en skala fra 1 til 5 bedømme i hvor høj grad de enkelte forudsætninger er opfyldt . Resultaterne kan samles og bearbejdes på teamniveau eller skoleniveau. Man kan også lade andre interessenter vurdere de samme forudsætninger.

Analysen giver et godt overblik over status samt indirekte ideer til, hvordan man kan komme videre.

1. Der skal være en bestemt plan eller strategi for udviklingsforløbet. Og den skal være synlig.

Der skal så vidt mulig være fælles fodslag om denne strategi, hvilket betyder, at der skal være god tid til debat for de involverede parter, der også skal have reelle muligheder for at påvirke processen. På et passende tidspunkt i processen er det vigtigt at stoppe debatten og formulere en klar plan, som er gældende.

Foto: Bo Leihof / TV 2

2. Der skal være en synlig ledelse.

Det er ledelsen, der skal sikre kursen og være ansvarlig for, at udviklingsprocessen foregår i det rette tempo. Ledelsen skal også sikre at planen ikke bare er formelt besluttet men også er funktionaliseret, således at indholdet kan mærkes en tilfældig tirsdag formiddag inde i 5.a !

Ledelsen skal endvidere sikre den fornødne plads til den del af medarbejderne, der udgør ildsjælene, og som automatisk brænder for de nye ideer fra første dag og samtidig skal den sikre, at organisationen ikke "knækker over", således at der er en gruppe, der er med og en gruppe, der er imod udviklingen.

Endelig skal ledelsen sikre, at der er harmoni imellem den inspiration, medarbejderne modtager og de administrative forhold, der er gældende i organisationen.

3. Organisationen skal være gearet til pædagogisk udvikling.

Personalet skal kunne se børnenes forbedrede udviklingsmuligheder igennem positiv respons og støtte på såvel det personlige som på det læringsmæssige plan. Erfaringer fra udlandet har vist, at der er vigtigt, at de voksne udstråler engagement, gejst og interesse i elevernes totale læringssituation i skolen.

Herved øges sandsynligheden for, at eleven føler sig kompetent og bevidst om sin egen bedste måde at lære nyt og vanskeligt stof på.

Målet er stolte elever med tiltro til egne muligheder.

4. Der skal være nogle velegnede værktøjer til rådighed i organisationen.

En vis viden og indsigt i teorien om læringsstile samt ikke mindst en reflekteret konstruktiv kritisk brug af denne teori som værktøj er et godt udgangspunkt for en bæredygtig udvikling.