De mange intelligenser

19-04-07: 14:16 | af: Mette Burgdorf

Alle mennesker har flere intelligenser! Sådan lyder et motto i Plan B, hvor lærer, Per Havgaard, forsøger at vende op og ned på ni skoleelever, der hver især har forskellige indlæringsvanskeligheder.

Foto: Bo Leihof/TV 2

Nedenunder har vi gennemgået de 8 intelligenser, som Per Havgaard blandt andet tager udgangspunkt i, når han arbejder med de unge mennesker i Plan B.

Interpersonel intelligens

Denne intelligensform viser sig oftest hos de elever, der lærer bedst ved at snakke om tingene med andre. Ved at snakke om deres idéer og tanker med sidemanden gavner det deres egen forståelse af det, de undervises i. Sådanne elever kan for det blotte øje virke larmende og forstyrrende for roen i klassen. Derfor er det vigtigt for læreren at være opmærksom på, at det er netop dén måde, disse elever lærer bedst på.

Musikalsk intelligens

Musikalsk intelligens giver sig ofte udtryk i, at eleven bruger musikalske virkemidler for at vise, hvad han eller hun tænker.

Eleven vil lære bedst gennem aktiv lytning, baggrundsmusik og rim, remser og sange.

Elever med denne intelligensform vil på den måde især blive motiveret af, at undervisningen indlæres på et sjov og personlig måde. For at motivere disse elever bedst muligt, er det op til læreren at bruge musikalske elementer i undervisningen.

Intrapersonel intelligens

Disse elever har meget brug for at bearbejde det faglige inden i sig selv. Når undervisningen byder på meget gruppearbejde i længere perioder, har eleven en tendens til at trække sig ind i sig selv. Eleven har brug for en slags pusterum og pauser fra andre skolekammerater, så de kan forholde sig personligt til tingene og reflektere over og fordøje informationer.

For at motivere sådanne elever bedst, er det vigtigt, at læreren inddrager elevens personlige overvejelser i det faglige, så læreren vender eleven til at sætte lighedstegn mellem personlige oplevelser og selve undervisningen.

Sproglig intelligens

De sprogligt stærke børn tænker i ord ord og trives godt ved læringssituationer præget af fortælling, skrivning og læsning. Disse elever trives og motiveres bedst ved, at læreren inddrager debat, historiefortælling, resumé, rim og remser og lignende i undervisningen.

Kropslig/kinæstetisk intelligens

Denne intelligensform kommer til udtryk ved, at eleven lærer bedst ved selv at udføre øvelser fysisk eller at røre ved ting, der indgår i undervisningen. Her er nøgleordet noget fysisk. Elever med denne intelligens kan med det blotte øje virke larmende på deres omgivelser, da de har en del fysisk energi. Læreren kan med fordel bruge kreative og konkrete hjælpemidler i undervisningen, så eleven motiveres fysisk.

Logisk-matematisk intelligens

Elever der dele denne intelligens er særligt heldige. Det er omkring den logisk-matematiske intelligensform, at langt de fleste fag i folkeskolen er bygget op. Her vil eleven have rig mulighed for at bruge sin intelligens, da logisk problemløsning er en vigtig del af undervisningen i skolen. Det hører naturligt til i matematikundervisningen, men er også en del af danskundervisningen og undervisningen i andre fag. Eleven motiveres her af, at læreren motiverer eleven til at tænke fornuftigt og logisk.

Visuel / rumlig intelligens

Denne intelligens afspejler sig tydeligst hos elever, der lærer bedre gennem illustrationer, tegninger og andre måde, der billedligt kan vise, hvordan det faglige skal forstås.

Det er en god idé at bruge tegninger og symboler i undervisningen og læreren bør støtte eleverne i selv at anvende for eksempel tegninger af, hvordan dé forstår det, som undervisningen handler om.

Den naturalistiske intelligens

Den sidste intelligensform er typisk for elever, der er gode til at organisere og se sammenhænge, hvor andre elever ser noget indviklet. Naturbesøg, eksperimenter og undersøgelser af sammenhænge med inddragelse af bøger og forskellige medier kan stimulere de naturalistisk intelligente elever.