Operation X

Operation X - doping til danskerne

Motionsdoping er i eksplosiv vækst

Danske motionister doper sig i jagten på den perfekte krop. Anabole steroider og andre hormonstoffer er ikke længere forbeholdt elite-sportsfolk.

DopingFoto: Peter Mühlhausen/TV 2

I dag er doping et helt almindeligt fænomen i motionscentrene. Morten Spiegelhauer og "Operation X" undersøger denne gang fænomenet -motionsdoping", der er et eksplosivt voksende problem i de danske motionscentre. Anslået 60.000 danskere bruger jævnligt steroider og andre dopingstoffer til at gøre deres kroppe større og stærkere. Men misbruget har en pris.

Svære psykoser
Morten Spiegelhauer og holdet bag "Operation X" kommer i programmet vidt omkring i jagten på bagmændene. Undervejs møder de tidligere doping-misbrugere, der fortæller om ikke mindst de psykiske bivirkninger af dopingen. Steroider giver blandt andet nogen af brugerne svære psykoser og gør brugerne ekstremt aggressive.

Veletablerede medicinalfirmaer
Jagten på den organiserede handel med doping afslører, at en del af de medikamenter, der sælges på det illegale marked, stammer fra veletablerede medicinalfirmaer. Således bringer et doping-køb i Køge "Operation X" videre til Spanien, hvor steroiderne viser sig at stamme fra et på overfladen respektabelt firma. Samtidig afsløres dopingpusherne i Køge, der officielt optræder som kostvejledere og diætister, og i følge dem selv har hundredvis af atleter i deres -stald".

Formand har egen forretning
Mange af disse atleter optræder i fitness- og bodybuildersammenhænge. Og da "Operation X" vælger at se nærmere på Dansk Bodybuilding- og Fitness Forbund, dukker der en overraskelse op. Forbundets formand har nemlig sin egen forretning med fitnessprodukter. Men formanden og butikken viser sig at gemme på en hemmelighed.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK