Operation X

Pels på vrangen

Chokerende optagelser fra danske pelsdyrfarme

"Operation X" og Morten Spiegelhauer afslører chokerende forhold på danske pelsdyrfarme. Mink med store åbne sår og ræve med bylder og manglende ben er blot nogle af de overtrædelser af dyreværnsloven, som dokumenteres, når en dyreværnsforening besøger 32 pelsdyrfarme rundt om i Danmark med et kamera.

Optagelserne har de videregivet til "Operation X", der på baggrund af denne dokumentation undersøger, hvordan dyremishandlingen kan få lov til at foregå.

MinkFoto: Peter Mühlhausen/TV 2

Verdens største producent
Danmark er verdens største producent af pelsskind. Alene af mink bliver der produceret 14 millioner om året. Ifølge pelsbranchen selv har pelsdyr de bedste betingelser af alle husdyr i Danmark. Det er også det billede, man får, når branchen selv udvælger de pelsdyrfarme, offentligheden kan få lov til at besøge. Men virkeligheden er altså en del mere nuanceret end det skønmaleri, som branchen selv ønsker at fremstille.

Mishandling af pelsdyr
De chokerende optagelser fra de danske pelsdyrfarme bliver forevist både de kontrollerende myndigheder og eksperter i dyrevelfærd, og konklusionen er klar: Der foregår dyremishandling i den danske produktion af pelsdyr.

Mange penge på spil
Branchen selv er dog ikke meget for at forholde sig til kritikken. Med en produktion til en årlig værdi af fem milliarder kroner, er der tilsyneladende så mange penge på spil, at branchen vil tage alle midler i brug for at undgå fokus på de problemer, som pelsdyrsproduktionen har.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK