Operation X

Operation X - En fed fidus

Offentlige kasser malkes for millioner af kroner til slankeophold

Operation X og Morten Spiegelhauer kulegraver branchen for slankende kurophold og afslører en berømt kurcenter-direktør, der har fundet en fed fidus. En fidus, som malker de offentlige kasser for millioner af skattekroner.

En fed fidusKan du kende ham?
Foto: Peter Mühlhausen/TV 2

Overvægt er et af de største sundhedsmæssige problemer i Danmark. Hver femte dansker er alt for fed, og for mange er overvægten ikke bare et spørgsmål om udseende, men en direkte livstruende tilstand. Dermed er fedme blevet et samfundsmæssigt problem, som der gives masser af skattekroner til at bekæmpe. Det har Ebeltoft Kurcenter fundet ud af at udnytte. For mens kurcenteret har haft en række overvægtige på kur, betalt af kommunerne, har de samtidigt indmeldt dem på en højskole, så det har udløst ulovlige statstilskud.

Kendt direktør bag fidus
Fidusen er udtænkt af manden bag Ebeltoft Kurcenter, direktør Flemming Darre. Han er en særdeles kendt initiativtager og har blandt andet stået bag livsstilskoncepter på Ubberup Højskole og tv-succesen "Livet er fedt". Hans firma, Ebeltoft Kurcenter, gik egentlig konkurs for over et år siden. Dengang holdt det til i Ebeltoft, men i forbindelse med konkursen flyttede direktør Flemming Darre i al hast firmanavn, kursister, motionsmaskiner og meget andet over i et nyt firma, som flyttede til Skagen. Her rykkede Ebeltoft Kurcenter ind på Højskolen Diget, hvor kursisterne - altså uden at vide det - nu også blev meldt ind på en højskole.

Mange kasketter
Siden er Flemming Darre blevet forstander for sin egen højskole - Sundhedshøjskolen i Støvring syd for Aalborg. Herfra har Flemming Darre fungeret som højskoleforstander samtidig med, at han har været direktør for sit private firma Ebeltoft Kurcenter.

I myndighedernes søgelys
Afsløringerne i "Operation X" har nu fået myndighederne til at starte en omfattende tilsynssag. Undervisningsministeriet truer med at tilbagekalde alle tilskud til højskolen i Støvring, hvilket reelt vil betyde, at skolen må lukke. Samtidig risikerer Diget - højskolen ved Skagen, at skulle tilbagebetale mere end to millioner kroner, som uretmæssigt er udbetalt i statsstøtte til overvægtige elever.

Se med mandag kl. 20!

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK