Hop til indhold

Operation X

Hvad må man som offentlig ansat?

Hvis du er ansat i det offentlige er der meget strikse regler for, hvad du må modtage af gaver og andre fordele fra borgere og virksomheder.

Offentligt ansatte opfordres til at være tilbageholdne med at modtage gaver for at undgå, at der kan skabes tvivl om den ansattes saglighed og upartiskhed.

Det er dog ikke alle gaver, som offentligt ansatte skal afvise. Herunder kan du læse forskellige eksempler på gaver der må modtages og som ikke må modtages. Eksemplerne stammer fra pjecen "God adfærd i det offentlige", som henvender sig til alle ansatte i den offentlige sektor.

Eksempler på gaver som gerne må modtages af offentligt ansatte:

En kommunal direktør har 25 års jubilæum og afholder en reception i kommunen. En virksomhed som kommunen har jævnlige tjenstlige relationer til, ønsker i den anledning at give kommunaldirektøren en passende gave, for eksempel en bog eller en vingave. Kommunaldirektøren vil kunne modtage sådan en gave.

En plejehjemsbeboer beder sin datter om at indkøbe en æske chokolade til personalet i forbindelse med julen. Et forældrepar i forbindelse med barnets ophør i daginstitutionen en flaske vin til pædagogerne. En patient forære efter endt indlæggelse lægen en buket blomster.

I disse tilfælde vil de ansatte som udgangspunkt kunne modtage gaven. Der er tale om beskedne taknemmelighedsgaver, som af hensyn til giveren vil kunne beholdes.

Eksempler på gaver der ikke må modtages af offentligt ansatte:

En ansat i en kommunes miljøforvaltning modtager en beskeden gave fra en virksomhed, som netop har fået tilladelse af kommunen til opførelse af et nyt produktionsanlæg. Den ansatte vil skulle returnere gaven.

Den i ovenstående eksempel nævnte ansatte modtager - måske sammen med en række andre ansatte i kommunen - en beskeden gave fra virksomheden, selv om virksomheden (endnu) ikke har haft sager til behandling i kommunen. Også i dette tilfælde vil den ansatte skulle returnere gaven.

Kilde: God adfærd i det offentlige, Personalestyrelsen, KL, Danske Regioner, Juni 2007.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm Nyhedsagent

Annonce:
Annoncer

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK