af: Tina Svarre
Hvornår fik danske kvinder stemmeret?
Den 5. juni 1915
Hvornår blev det forbudt for lærerne at slå eleverne i danske skoler?
Ved lov i 1966-1967
Hvem stod bag stiftelsen af Glyptoteket - mere præcist Ny Carlsberg Glyptotek?
Glyptoteket er stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), der skabte en af sin tids største private kunstsamlinger. Den fik navn efter hans bryggeri, Ny Carlsberg, med tilføjelsen 'Glyptotek', som betyder skulptursamling.
Hvor ligger Danmarks jernbanemuseum?
I Odense lige ved banegården.
Hvornår skulle man ikke længere skrive navneord med stort på dansk?
Med Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948 var bl.a. de store begyndelsesbogstaver i navneordene blevet erstattet af små bogstaver.
Hvilken dansk konge blev kendt som hele Europas svigerfar - og hvorfor?
Christian den 9. - da hele fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner
Hvad er Hammershus?
Nordeuropas største borg-ruin beliggende på Bornholm
Hvem var det egentlig danskerne sloges med i slaget på Reden?
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde forankret ud for København
Hvilket år sagde danskerne ja til at være medlem af EF?
Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 stemte danskerne ja til EF
Hvilket år solgte Danmark De Vestindiske Øer - og til hvor meget?
Danmark solgte De Vestindiske øer til USA for 25 millioner dollars i 1917.
Hvem var Leonora Christine gift med?
Corfitz Ulfeldt, der var 15 år ældre end sin udkårne
Hvilken kendt dansk digter har skrevet om Guldhornene?
Adam Oehlenschlæger skrev guldhornene, der starter "De higer og søger i gamle bøger..."
I hvilket århundrede blev reformationen gennemført i Danmark?
I 1500 tallet blev reformationen gennemført i Danmark
Hvilken dansk konge og hustru er omtalt på den lille Jellingesten?
Gorm den gamle og Thyra
Hvilken dansk minister blev kendt for at "feje" tamilsagen ind under tæppet i 1980'erne?
Erik Ninn Hansen
Hvem vogter i Kronborgs kassematter?
Det gør en statue af sagnhelten Holger Danske.
Hvad hed Frederik 7's store kærlighed og hustru kendt som Grevinde Danner i virkeligheden?
Louise C. Rasmussen
I hvilket årstal begik Blekingegadebanden postrøveriet mod Købmagergade postkontor?
I 1988
Foto: Colourbox.com / TV 2Find din karakter her:
0-3 rigtige svar
Det var ikke så godt! Du er langt fra bestået. Din karakter er -3.
4-5 rigtige svar
Uha. Du er ikke specielt stærk i historie, og vi kan desværre ikke lade dig bestå. Din karakter er 00
6-8 rigtige svar
Du har med nød og næppe bestået historieprøven. Du får karakteren 02
9-10 rigtige svar
Du ved rigtig meget om historie, men desværre ikke nok. Du får karakteren 4.
11-14 rigtige svar
Din viden om historie er stor. Du får et flot 7 tal.
15-17 rigtige svar
Det var rigtig flot. Din præstation i historieprøven var fortrinlig. Du får karakteren 10.
18 rigtige svar
Tillykke! Du går vist rundt med en lille historie-professor i maven. Du får et stor 12 tal for din fremragende præstation.