23-04-07: 10:02 | af: Ide & Vækst
Ny undersøgelse afliver myter om private opfindere
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut afliver myten om den private opfinder som en person, der arbejder alene hjemme i kælderen med sine opfindelser. Den "typiske opfinder" omgås nemlig ofte andre "potentielle" opfindere og er først og fremmest drevet af et ønske om at se sin opfindelse blive brugt af andre.
Over halvdelen kender andre "potentielle" opfindere
59 % af opfinderne kender andre "potentielle" opfindere i deres omgangskreds, viser en ny undersøgelse af danske opfindere på Teknologiske Institut. Tallet afspejler, at størstedelen af danske opfindere omgås andre opfindere eller folk med samme interesser som dem selv. Men det afspejler også, at der sandsynligvis eksisterer flere opfindere derude, som aldrig kommer frem i offentlighedens lys.
Kilde: Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut, undersøgelse 2007
Foto: TV 2Drevet af en lyst til at se opfindelsen i brug
77 % af opfinderne henter deres motivation i et ønske om at se deres opfindelse blive brugt af andre. Der er således flere der ønsker at se deres opfindelse blive brugt af andre, end der er opfindere der gør det for at tjene penge på deres opfindelse. De har ofte det til fælles, at de som forbrugere ikke kan lade være med at udvikle nye produkter, simpelthen fordi de ikke får deres behov opfyldt via de nuværende løsninger på markedet.
Kilde: Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut, undersøgelse 2007
Foto: TV 2Den "typiske" opfinder i tal
Hvad kendetegner egentlig danske opfindere? Jo, den "typiske opfinder" er stadig en mand, selvom der er vækst blandt kvindelige opfindere. Han er lønmodtager og mellem 40-49 år, faglært og bor i Hovedstadsregionen. Se tallene herunder fra
Opfinderrådgivningens årsrapport 2006 - se www.opfind.teknologisk.dk.
De kvindelige opfindere
Andelen af kvindelige opfindere har indtil 2004 ligget stabilt på 16-18 % af henvendelserne til Opfinderrådgivningen. I 2005 steg andelen til 23 % og dette niveau er fastholdt i 2006. Det er tilsyneladende små ændringer, men set i et historisk perspektiv er der en helt klar tendens til at flere kvinder melder sig under opfinderfanerne. I løbet af perioden 1896-1996 blev der udtaget patent på 37.700 Opfindelser, og heraf var kun 567 begået af kvinder, hvilket svarer til 1,5 %. I perioden 1990-95 var kvindernes andel steget til 5 %. Der er med andre ord tydelige indikationer på at et stigende antal kvinder smider beskedenheden overbord og tænker i kommercielle baner for deres opfindelser.
Kilde: Årsrapporten 2006, Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut
Foto: TV 2.
Foto: TV 2Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på et spørgeskema målrettet de opfindere, der modtager Opfinderrådgivningens nyhedsbrev. I alt har 411 opfindere valgt at deltage i undersøgelsen. Opfindere er privatpersoner der ønsker at kommercialisere deres opfindelse ved at indgå en licensaftale med en virksomhed, som derved får licens til at udnytte opfindelsen kommercielt.
Undersøgelsen er gennemført i april 2007.
Resultaterne fra undersøgelsen offentliggøres løbende på www.opfind.teknologisk.dk. Her finder du også årsrapporten om Opfinderrådgivningen i 2006.
For yderligere kommentarer eller oplysninger kontakt: Teknologisk Institut, Idé & Vækst: Projektleder Peter Cordsen tlf. 7220 2764 eller mobil 2270 5097.
Fakta om Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut
Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut udgør en public service ordning for opfindere, som er finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Opfinderrådgivningenhenvender sig opfindere - personer der har fået en ny produkt- eller forretningsidé, og hvor en kommercialisering gennem start af en virksomhed på selskabsform ikke er den rette vej.
Gennem ordningen kan opfindere modtage op til 2 timers gratis rådgivning. Målet med rådgivningen er at få afklaret, om opfindelsen eller ideen har bærekraft eller ej. For de ideer der har potentiale til nyttiggørelse, kan rådgivningen føre til en plan for nyttiggørelse af opfindelsen. Selve gennemførelsen af planen - som eksempelvis kan indeholde patentbeskyttelse, prototype og selve kommercialiseringsfasen - følger efter den gratis rådgivning og finansieres i dag af opfinderens egne midler, hvor det er muligt.