Danmarks bedste ide

Videoklip (2)

Endnu engang har vi udvalgt en række audition-præsentation, som du får chancen for at kigge nærmere på.

Du får den fulde version - fra deltageren siger goddag til dommerne siger tak.

Her møder du:

Palle & Åge Jensen: Gangeren

Åge og Palle er brødre - og de har tilsammen to opfindelser med. Gangeren er et nyt køretøj - en slags avanceret løbehjul. Den kan foldes sammen - den er sjov og god til fitness - men den oplagte hovedanvendelse vil ifølge de to brødre være transport til s-toget, hvor der altid er problemer med cykelparkering. Gangeren folder du sammen og tager med videre. Hør alt om gangeren - og se demonstrationen i studiet...

Åge og Palle har endnu et transportmiddel med - det næste er et dualmode-køretøj, der kan bruges på både vej og skinner. Toget-møder-privatbilen - hvor man tager det bedste fra de to verdener.

Anne Sofie Christensen: Flyverdragt

Anne Sofie fra Svendborg har haft ideen i to år - og nu var det tiden at præsentere den for dommerpanelet i Danmarks Bedste Ide. Anne Sofie er inspireret af sin mor, der er dagplejer, og som derfor kender til problemet med småbørn og sne i støvlerne. Det problem vil Anne Sofie til livs med en lynlås øverst i støvlen - og det samme indeni flyverdragten. Anne Sofie har plan om en hel kollektion med katalog og salg på nettet. Se hele Anne Sofies præsentation...

Asker Pedersen: Montering af køleslanger

En glad Asker fra Hadsund møder dommerpanelet i Danmarks Bedste Ide. Asker har opfundet en multiclips til gulvvarme. Multiclipsen optimerer arbejdet med gulvvarme, fortæller Asker. Clipsen er så nem at sætte på, at det kan gøres med tungen - uden det dog kan anbefales. Med Askers multiclips kan rørene udvides ved varme, uden at der på sigt gnides hul i dem. Se hele Askers præsentation...

Daniel Benjamin Clausen: Rollespil

Daniel medbringer intet minder end en levende trold og en rød dæmon - eller med andre ord to venner klædt ud til rollespil. Daniel vil lave eventyrpakker og spilpakker til for eksempel sommerland. Det vil betyde at en familie kan gå ind i rollespillet på en ferie uden forudsætninger. Man optjener heltepoint, får mønter eller finder en skat. Når man har spillet et par timer og løst sin mission - så ligger resultatet på nettet. På en skala fra 1-10, hvor skægt har I det, spørger Anne Skare Nielsen. Og der er ingen tvivl: 10! Mød trolden, den røde dæmon - og se hele Daniels audition her...

Ditte Dahl: Evighedsmaskine

Ditte fra Vejle præsenterer intet mindre end en tidevandsmaskine - også kaldet en evighedsmaskine. Det er en maskine - en kæmpe flyder - der vil ændre hele verden og gøre os uafhængige af olie, fortæller Ditte. Der er ikke altid vind til vindmøllerne - men altid tidevand, som får lov at skaffe energien. Hør hele Dittes forklaring her...

StrømmaskineFoto: TV 2

Jens F. Hansen: Maskine, der producerer strøm

Jens fra Korsør præsenterer et system, der producerer mere strøm, end det bruger, ved hjælp af blandt andet en skorsten, en bowlingkugle og tyngdekraften. Og benzinen i det hele er havvand, og det har vi som bekendt masser af! Det er ikke enkelt. Men hør selv Jens' forklaring. Og husk - du kan godt starte forfra.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

Downloads

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK