Skal jeg flytte tilbage til min ex?

KærlighedFoto: Colourbox

Kan det gå at jeg flytter tilbage til min ex ?

Vi har været fra hinanden i et år, men er begyndt at se hinanden for ca. 2 måneder siden, og den sidste måned har jeg faktisk boet i hans hus - tidligere vores fælles hus. Jeg kan bare ikke finde ud af om jeg er her fordi jeg ikke kan leve uden ham, eller det er fordi ensom heden i min lejlighed bare er ulidelig. Vi har 2 drenge sammen, som naturligvis heller ikke har det helt fedt med uvisheden om det her kæresteri. Når han nævner at jeg skal sige min lejlighed op og komme hjem, får jeg det puha underligt i maven, og bliver i tvivl. Men jeg nyder faktisk at være her og være en familie sammen. Han er meget sød og vil alt det gode for at gøre det godt igen. Men mine følelser spiller mig et puds. Kan jeg elske ham ubetinget og er ham manden i mit liv.

Det er ikke længere muligt at sende spørgsmål til Rikke Thuesen


Jeg har i mange år sagt at jeg ville flytte fra ham, altså til veninder - men aldrig direkte til ham.. før den dag jeg flyttede kan man sige... Jeg var sikker på at single livet ville være meget bedre end livet med ham. men det er det jo heller ikke - altså igen det her med at være ensom.. Jeg kigger på ham og ser jo stadigvæk fejl som jeg flyttede fra, men ser også på mig selv og siger jeg er sgu heller ikke perfekt... er det nok til at starte forfra igen..

Er det forkert ikke at føle forelskelse og sus i maven når jeg kigger på ham ??

Svar fra Rikke:

Jeg synes, det er rigtigt godt når folk tør vove et spring de ikke er sikre på, og at de så også tør gøre det om når de finder ud af at det måske ikke er rigtigt - så selvfølgelig kan det gå at flytte tilbage til din ex.

Spørgsmålet er bare om du blot flytter hjem til nissen - eller om du benytter lejligheden til at se på de ting der fungerede og de ting der ikke virkede så godt - og dermed laver om på det - og skaber det samliv du ønsker.

At være fra hinanden i en tid kan jo sætte forholdet i nyt perspektiv og give fornyet liv, og du har nu haft muligheden for at leve single livet - og erfare at det ikke var så attraktivt som du havde troet.

Det er altid nemt at finde fejl ved partneren - og som du siger - har du også fejl - spørgsmålet er bare om det er hensigtsæssigt at fokusere på de 20% ved partneren der ikke fungerer i stedet for at se på de 80% der faktisk fungerer. Vi har så travlt med at brokke os over den andens fejl og mangler og forsøge at lave dem om - men vi kunne i stedet glæde os over de mange gode egenskaber og kvaliteter han eller hun rent faktisk har.

Man siger at det kun er muligt at ændre på 10% af et andet menneske - så det er ret væsentligt at man bruger de 10% med omtanke - og at man motiverer til positiv forandring i stedet for an tvungen forandring der opstår for at undgå brok.

Som du også har erfaret - så sker forandringer - og der er altid mulighed eller risiko for at I flytter fra hinanden igen - hvad ville det have af konsekvenser hvis I forsøgte at få et godt samliv igen ? og hvad ville det give jer hvis det lykkedes ? Spiller andres meninger ind i din tvivl - veninders eller dine sønner ?

Du må mærke efter i maven og finde ud af hvad retning du skal gå - og tal med din mand om hvilke forandringer og justeringer der måske skal til.

Sus i maven..... er nogen gange godt og nogen gangs skidt - men ikke forkert eller rigtigt.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også