ArkivfotoSpørgsmål:
Jeg har været sammen med min kæreste i omkring 3 år nu. Jeg holder utrolig meget af ham. Og jeg ved at han holder lige så meget af mig.
Problemet er bare at vores forhold er ved at blive for ens formet. Der sker aldrig noget nyt. Jeg har flere gange sagt til ham at han skal prøve at komme ud af sig "gamle jeg" men der sker aldrig noget nyt.
Jeg kommer tit med noget nyt vi kan lave sammen, bare så der sker noget i vores liv. Men det bliver aldrig til noget, som om han ikke rigtig gider. Han kunne aldrig finde på at sige "skat i aften laver jeg en rigtig go middag til os" Nej det er nemmer at jeg bare gøre tingene.
Hvad kan jeg gøre for at han vågner lidt op og at der vil komme til at ske nogen flere ting i vores kedelig hverdag.
Svar fra Rikke:
Der er 3 ting jeg synes du kan gøre.
For det første kan du finde ud af hvad der motiverer ham.... Finde den gulerod der kunne få ham op af stolen og give ham lyst til at involvere sig og gøre noget for jeres fællesskab.
Vi motiveres ofte ud fra at undgå noget, eller for at opnå noget - Du vil gerne undgå at være i et kedeligt forhold hvor der ikke sker noget, og du vil gerne opnå at være glad og inspireret og få gode oplevelser - midlet til dette er for dig bla at der sker noget nyt.
Du skal tale med din kæreste om hvad I, du og han vil opnå hvis han involverer sig og er aktiv, eller hvad konsekvensen kan blive hvis han ikke gør det - altså hvad han i så fald vil undgå.
For det andet kan du hjælpe ham lidt med at få gang i kreativiteten - giv ham gode råd til hvad der ville gøre dig glad og hvad han kunne gøre - måske er han ikke opfindsom nok, og har brug for noget hjælp. Arranger selv noget og tag ham med ud på oplevelse - og vis ham hvor glad du bliver og hvor dejligt I har det når I laver noget sammen - det kan også give ham lyst til at gøre noget.
For det 3 skal du gøre noget for dig selv- sørg for at komme ud at opleve noget sammen med dine veninder og bliv fyldt op med sjove gode oplevelser og hent noget energi med hjem til parforholdet. Det vil også give dig en masse og så føler han sig måske ikke presset til at skulle gøre noget - og det kan faktisk betyde at han starter.
Og tænk også over om han har forandret sig - eller om han er som han altid har været - du skriver at han skal komme ud af sit gamle jeg - betyder det at han har været sådan siden dag et, kan det være svært at få ham til at forandre sig meget - men er der sket en forandring i løbet af jeres forhold, kan det hjælpe at spole tilbage til dengang han var opfindsom og kreativ og snakke om hvad der mon har forandret det.
Håber det kan hjælpe jer.
Kærlig hilsen Rikke