Kæmpe kaos i forholdet

Spørgsmål:

Kæmpe kaos her. I korte træk, så møder jeg en mand for 14 måneder siden. Han er 37 på det tidspunkt. Det hele går stærkt. Flytter ind 2 md efter, bliver gravid på 3. måned. bor der i 5 måneder til vi skændes så meget at jeg ikke kan holde ud at være der. eller dvs misforstår hinanden. han vil ikke ha sex med mig. han er ret jaloux. Idag er barnet født og vi skal forestille at være kærester der bor hver for sig. Problemet er, at det føles ikke som om der er nogen interesse overhovedet, fra hans side. Han vil ikke stoppe forholdet. Men føler jeg skal tvinge manden til at komme herind. og vi taler stort set ikke sammen når vi ses. Jeg vil virkelig gerne have det til at fungere og har foreslået parterapi osv. mht vores datter, har han selv sagt ja til at vi fik hende. men han virker dybt ligeglad med hende. og mig. Mit spørgsmål: Hvordan kommer jeg videre? Eller hvad kan vi gøre med det her forhold?

SkænderiFoto: Colourbox

Svar fra Rikke:

jeg ville ønske jeg kunne komme med et mere opløftende svar - men jeg må desværre sige at det virker som om manden ret tydeligt siger Nej Tak til et forhold med dig. Det er rigtig trist at I ikke kan have en voksen og ansvarlig dialog når I nu skal dele et barn sammen resten af livet - for når det kommer til stykket er det jo jeres lille datter der kommer til at betale en stor del af regningen.

Hvis han hverken vil tale med dig derhjemme, med i terapi eller i det hele taget engagere sig, så mener jeg at det eneste du kan gøre er at træffe beslutninger om hvordan jeres omgang skal være og så meddele ham det.

Hvordan ønsker du I skal dele ansvaret om jeres lille datter, Hvor ofte skal I hver i sær se hende og hvor - hvad med fremtiden.

Skriv de ting ned du ønsker at få svar på og som skal afklares - og send ham et brev - spørg også om hvilket slags forhold han ønsker I skal have når han nu siger han ikke ønsker at komme ud af det - for han må hjælpe dig til at fortå hvordan I ka løse det her så godt som muligt, og så må du indrette dig og din datters liv som det er bedst for dig lige nu - og håbe at han vender tilbage med brugbare indput til hvordan det fælles ansvar skal løses.

Alternativt er der jo statsamtet som en mulighed, som så vil indkalde til møde, hvor I i sidste ende bliver pålagt en løsning.

Varme tanker fra Rikke

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også