26-01-10: 07:50 | af: Henrik Madsen Møhring
Klaus er sygeplejerske på skadestuen på Glostrup Hospital. Men i godt tre måneder var han afdelingssygeplejerske på felthospitalet i Camp bastion.Klaus Østergaard bor i hus i Glostrup ved København sammen med sin kone og deres to børn på 10 og 15 år.
Klaus er sygeplejerske på skadestuen på Glostrup Hospital. Men i godt tre måneder var han afdelingssygeplejerske på felthospitalet i Camp bastion.
Ud over at lede sygeplejerskerne og sygepasserne på felthospitalets skadestue tog han imod de sårede, så snart de ankom til hospitalet. Klaus Østergaard skulle sammen med lægerne vurdere i hvilken rækkefølge de sårede skulle behandles.
Har tidligere været udsendt to gange i Kosovo og to gange i Afghanistan. Under sidste udsendelse til Afghanistan, var Klaus i Kandahar, hvor han i en periode assisterede det danske kirurghold på det canadiske felthospital.
Klaus Østergaard arbejder tæt sammen med briten Tim Hodgetts, klinisk chef på felthospitalet. Sammen finder de ud af, hvor og i hvilken rækkefølge de sårede skal behandles. Tim Hodgetts er professor i akutmedicin og en af verdens førende militærmedicinere. Om at forlade familien:
"Hvis ikke min kone og børn og jeg var helt afklarede omkring den her mission, så var jeg ikke taget af sted. De siger ikke åh nej Afghanistan, du bliver skudt. De syntes, at det mest trælse ved denne udsendelse er, at den ligger oveni i børnenes sommer- og efterårsferie. Men at de tager det så roligt er jo også fordi, jeg har været af sted så mange gange før."
"Den første måneds tid skriver jeg og ringer meget hjem, men så daler det lidt. Børnene går heldigvis ikke hele tiden og tænker, hvordan det går med far. De har heldigvis meget andet i hovedet."
"Min største frygt er, at der skulle ske et eller andet med mine børn. Så sidder jeg hernede og kan ikke stå sammen med min familie. Frygtelig, frygtelig tanke."
På tavlen på skadestuen noterer Klaus Østergaard hvilke båse på skadestuen, der skal behandle de sårede, der er på vej.Om at prioritere de sårede:
"Det drejer sig om at tage nogle hurtige beslutninger. Det kan ikke nytte, at jeg ryster på hånden i en situation, hvor det er sekunder, der adskiller liv og død. Bagefter kan vi så diskutere om beslutningen var rigtig."
Om krigen:
"Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og se noget af det gode, der også sker for afghanerne. De sidste tre måneder har jeg kun set alt det lort, som vores såkaldte fjender har lavet. Lige nu er jeg meget farvet af al den død og ødelæggelse. Men jeg vælger at tro på, at dem der har det store overblik er bedre end jeg til at vurdere situationen hernede."
Om missionen:
"Jeg har sagt til mine folk, at de skal glemme janteloven. De skal ikke være ydmyge. Fanden stå i at forlade familien, at bruge så mange kræfter og lave noget rigtigt godt arbejde og så komme hjem og sige, at de bare levede op til forventningerne. De skal være stolte af deres indsats. Det er jeg i hvert fald."