Læge: Anja Falk Riecke 32 år

26-01-10: 07:30 | af: Henrik Madsen Møhring

På felthospitalet arbejdede Anja som læge på sengeafdelingen.
Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Anja Falk Riecke bor i København i en lejlighed, som hun er ved at sætte i stand.

Hun er stadig ansat som reservelæge i Forsvaret, men afspadserer efter udsendelsen til Afghanistan. Til marts begynder hun på en ph.d. på Frederiksberg Hospital indenfor reumatologi, der kort fortalt er læren om medicinsk behandling af lidelser i muskler og led. Hendes mål er at blive ortopædkirurg.

På felthospitalet arbejdede Anja som læge på sengeafdelingen. Hun skulle have overblikket over alle patienterne på stuen, ajourføre journaler og udskrivningspapirer. I ni uger knoklede Anja i snit 12 timer hver dag uden fridage. Anja har tidligere været udsendt som læge i Afghanistan og Kosovo.

Stuegang på sengeafdelingen. Anja Falk Riecke fortæller læger og kirurger om udviklingen i patienternes tilstande.
Foto: Grabs fra udsendelsen

Om arbejdet på sengeafdelingen:

"Arbejdspresset var helt vanvittigt. Især de første tre uger, hvor jeg mødte halv otte om morgenen og først kunne gå efter klokken ti om aftenen. Og der var ingen pauser på mere end en halv time og ingen fridage. Så sad jeg nogle gange og tudede ude på toilettet, fordi det hele var så træls."

"Jobbet var en skuffelse. Hvis jeg havde vidst, hvad gik det ud på, så var jeg nok ikke taget af sted. Jeg troede, at jeg skulle arbejde som læge, men det meste af tiden skrev jeg journaler. Det var sekretærarbejde, og det synes jeg ikke, at jeg har gået syv et halvt år på universitet for at lave."

"Det var til gengæld en stor oplevelse, at være med til at operere en engelsk soldat, som jeg havde modtaget på skadestuen. Vi var tre kirurger, der i fællesskab fjernede fragmenter fra soldatens krop. Det gav mere mening for mig end papirarbejdet, da jeg gerne vil være kirurg. Desværre havde jeg næsten ikke tid til at være med på operationsstuen."

Læge Anja Falk Riecke ajourfører journalerne på sengeafdelingen uden at vise stor entusiasme.
Foto: Grabs fra udsendelsen

Om at være hjemme igen:

"Jeg har ikke haft mareridt over det, jeg har oplevet. Det var ikke overraskende, at der var mange sårede med frygtelige skader. Det forventede jeg. Men jeg har tænkt meget på de sårede danske soldater, som jeg var med til at behandle. Hvordan har de det, bliver der passet på dem og hvad med deres kærester og familie?"

"Jeg var helt kørt ned, da jeg kom hjem. Fuldstændig udmattet. Jeg var samtidig frustreret over, at have brugt mine kræfter på at skrive journaler, der forekom mig meningsløse. Nu er jeg kommet til kræfter igen og går og sætter min lejlighed i stand, og det er faktisk været dejligt. Jeg har også fået tid til at træne, og er ved at være tilbage i god form."