26-01-10: 07:25 | af: Henrik Møhring Madsen
PAC er en af de få danske læger på felthospitalet, som flyver med helikopter ud i kampzoner, for at yde akut førstehjælp til de sårede.Peter Anders Christensen - kaldet PAC - er en af de få danske læger på felthospitalet, som flyver med helikopter ud i kampzoner, for at yde akut førstehjælp til de sårede.
Han bor på et landsted på Mols med sin kone og sine hunde. PAC er født i USA af danske forældre og flyttede først til Danmark som 14-årig. Deraf kommer hans amerikanske accent.
PAC er speciallæge i anæstesi, som kort forklaret er bedøvelse og smertebehandling. Til daglig er han overlæge på Århus Sygehus.
Det er sjette gang, at PAC drager ud i verden for at udøve sin lægegerning. Han har tidligere været udsendt i Kosovo og har også været på felthospitalet i Camp Bastion med det første hold danske soldater. PAC er souschef på felthospitalet for stabslæge Jens Tingleff, som er den danske leder på felthospitalet.
For at holde sig i form træner PAC kampsport to gange om ugen i Camp Bastion.Om redningsaktioner på slagmarken:
"Det er selvfølgelig farligt, når vi skal lande med en helikopter i en kampzone. Vi kan blive ramt af mortérangreb og blive direkte beskudt med maskingeværer. Men vi har kamphelikoptere med som eskorte, og vi har en sikkerhedsstyrke med i lægehelikopteren, som sikrer det område, vi lander i."
"Det tager kun to-tre minutter at hente patienten, og så flyver vi hjem til hospitalet. Flyveturen tager ofte 20-30 minutter og i det tidsrum kan vi altså redde liv. Her kan jeg virkelig bruge alt det, jeg kan, fuldt ud."
Om at deltage i missionen:
"Jeg tog hurtigt kontakt til forsvaret, da jeg hørte at Danmark skulle lede et felthospital for første gang i historien. Det synes jeg lød helt utroligt spændende. Jeg ville bare være med."
Chinook’en bliver tæt pakket med lægeudstyr, bårer, redningsfolk og soldater, når den skal flyve ud i kampzonen.Om at arbejde på felthospitalet:
"I begyndelsen var der en del fnidder i samarbejdet med det britiske personale. Danskere stiller jo mange spørgsmål. Sådan er dansk kultur. Briterne har flere regler og er mere autoritetstro. Jeg kan sagtens finde på at spise sammen med vores unge sygepassere. Det tror jeg ikke, at briterne kunne finde på."
"Vi er gode til at passe på hinanden. Det betyder meget, at jeg en gang i mellem får et klap på skulderen. Omvendt prøver jeg også at holde øje med, hvem der hænger lidt og så prøver jeg at hanke op i dem. Det er en vigtig mekanisme hernede, når vi er så pressede rent arbejdsmæssigt."