Chef på felthospitalet: Jens Tingleff 52 år

26-01-10: 07:20 | af: Henrik Møhring Madsen

Jens har været ansat i Forsvaret siden 2007
Foto: Henrik Ohsten /TV 2

Jens Tingleff var chef på felthospitalet i Camp Bastion i efteråret 2009. Han tog sig af den daglige ledelse af de 97 danskere og et tilsvarende antal englændere og amerikanere.

Jens har været ansat i Forsvaret siden 2007, hvor planlægningen af det danske bidrag til felthospitalet så småt gik i gang. Efter udsendelsen til Camp Bastion blev han udnævnt som stabslæge med rang af oberstløjtnant og er stadig ansat i forsvaret som chef for felthospitalet.

Inden da var han hjerte- og lungekirurg på Gentofte Sygehus og formand for Hovedstadsregionens Lægekredsforening.

Jens Tingleff er 52 år og gift, har en søn på 22 år og bor i Hellerup nord for København.

Om at lede felthospitalet:

"Vores held, hvis man kan sige det sådan, var, at vi havde meget travlt fra dag ét. Englænderne var naturligt nok utrygge ved, at danskere skulle behandle deres soldater. Men hurtigt beviste vi, at de sårede overlevede, selv om Danmark ledede felthospitalet."

"Den sværeste del af opgaven var at få et hospital med personale fra tre nationer til at fungere. Jeg skulle være lige så meget chef for det udenlandske personale som for det danske. Da valgte jeg fra begyndelsen at sætte behandlingen af patienterne i fokus for alle beslutninger. Så selv om alle ikke var lige tilfredse, så kunne de ikke være uenige i, at patienterne skulle komme først."

"Jeg frygtede, at vi i begyndelsen ville få en engelsk eller amerikansk soldat ind som døde, hvor han normalt skulle have overlevet. Det havde været forfærdeligt, fordi et rygte blandt soldaterne om, at danskerne ikke kunne klare opgaven, kunne have gjort det meget svært for vores mission."

Om erfaringerne fra felthospitalet:

"Vi drev hospitalet under den mest travle periode nogensinde og havde en utrolig flot succesrate med hensyn til overlevende sammenlignet med tidligere. 15 soldater, som normalt ville dø, de overlevede, da vi styrede hospitalet. Vi beviste overfor vores partnere, at danskerne er godt uddannede og velorganiserede."

"En vigtig erfaring er, at vi skal blive bedre til at vurdere og vælge det enkelte menneske, vi sender ud. Den udsendte skal være åben og rummelig overfor andre kulturer og andre måder at gøre tingene på. Det skal være folk, der er i stand til at træde et skridt tilbage og se på helheden i arbejdet."

"Bagefter kan jeg se, at sygeplejerskerne fra de tre nationer skulle have trænet mere sammen inden udsendelsen. Der er forskel på at være sygeplejerske på en sengeafdeling i Danmark og så i England. Danske sygeplejersker er vant til at træffe flere selvstændige beslutninger. Det gav nogle gnidninger i forhold til briterne, der har deres måder at gøre tingene på."

"Vi har bevist, at alliancen mellem Danmark, England og USA står sammen også på dette niveau. Det er et vigtigt politisk signal. Og vi kan gøre det igen, hvis der er politisk vilje. Jeg mener, at enheden kan være klar igen om to år."