Sygeplejerske: Sussie Feddersen 42 år
26-01-10: 07:00 | af: Henrik Madsen Møhring
Sussie Feddersen er uddannet sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Til dagligt arbejder hun på Glostrup Sygehus.Foto: Henrik Ohsten
Sussie Feddersen bor i hus i Ejby nord for Køge sammen med sin mand Ole, hendes børn Christoffer på 10 og Helene på 16 år.
Uddannet sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Det som i fagsprog kaldes anæstesi. Til dagligt arbejder hun på Glostrup Sygehus.
Udsendelsen til Afghanistan er Sussies første. I tre en halv måned lagde hun hundredvis af sårede i narkose, før de blev opereret på felthospitalet.
Om at være i Camp Bastion:
"De første fire uger har jeg kun arbejdet og sovet. Mange dage 24 timer i træk. Så det med fritid er ikke noget problem, for jeg har ikke nogen. Vi bor i telte otte kvinder sammen og det er meget, meget tæt. På godt og ondt. Men det går okay. Dagene flyder sammen. Stå op, spise, arbejde, sove. Stå op igen. Og så er her så varmt, tæt på 60 grader i solen, men om natten fryser vi."
Sussie Feddersen i sit telt i Camp Bastion. Foruden Sussie bor der syv andre kvinder i teltet, som har aircondition.Foto: TV 2
Om arbejdet med de sårede:
"Jeg var godt klar over hjemmefra, at jeg skulle behandle svært sårede. Men det er alligevel anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg bliver stadig overrasket, når jeg ser helt unge soldater, civile og børn komme ind med sprængte arme eller ben eller ansigtsskader i svær grad. Det er altså meget svært at se på hver eneste dag."
"Det er helt anderledes på felthospitalet end hjemme i Danmark. På felthospitalet er der kun traumer, altså akutte patienter med svære skader. Det vælter simpelthen ind med svært sårede soldater. Hjemme er det mere roligt arbejde med planlagte operationer."
"Jeg er fyldt op af al den død hernede og tænker kun på, at jeg snart skal hjem. Efterhånden kan jeg ikke holde det ud længere. Nogen gange går jeg med sådan en hel klump i halsen, og så skal der ikke meget til, før jeg bliver trist."
Sygeplejerske Sussie Feddersen tager afsked med sin datter Helene i Københavns Lufthavn 16. juli sidste år.Foto: TV 2
Om at tage til Afghanistan:
"En af grundene til at jeg blev sygeplejerske er at man har mulighed for, at rejse ud og hjælpe andre. Faktisk synes jeg, det er en pligt at tage af sted til områder, hvor der er danskere, der har behov for behandling og støtte. Men jeg tager også af sted for at udvikle mig selv både fagligt og personligt. Desuden passer det godt lige nu, fordi børnene er så store, at jeg kan forsvare det over for dem og min mand."
Om at være hjemme igen:
"Der er stadig nætter, hvor jeg ikke sover ordentligt, selv om det er et par måneder siden, jeg kom hjem. Jeg har ikke mareridt, men det kører jo rundt inde i mit hoved. Og det giver et gib i mig, når min bipper går på arbejdet. Der går ikke én dag, hvor jeg ikke tænker på mine oplevelser fra felthospitalet."