05-03-08: 20:15
Foto: TV People / TV 2To timers kørsel fra Paris ligger det danskejede Château des Cantins smukt placeret i den frodige franske Loire dal, der er kendt for sine smukke naturområder og elegante slotte.
Få en rundvisning på slottet:
Château des Cantins er et skønt land- og jagtslot fra 1850, med tilhørende 200 ha land og skov.
Efter at have været i samme franske adelsslægts eje i over 150 år, blev Château des Cantins i 2007 overtaget af den danske familie Kallehave.
Foto: TV People / TV 2Gennem de sidste 10 år er slottet og de tilhørende bygninger nænsomt renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur. I dag fremstår det smukke Château stort set som da det blev bygget, nu blot tilført moderne komfort.
Kræset for detaljerne
Foto: TV People / TV 2Slottet er indrettet med antikviteter fra 1800-tallet, og i flere saloner og værelser er væggene beklædt med tekstil i den karakteristiske franske Joux de Toile stil. Tekstilet med de finttegnede tablauer ses eksempelvis i slottets Musik Salon, hvor der også står et flygel, som Chopin efter sigende har spillet på.
Foto: TV People / TV 2Slottet udlejes efter nærmere aftale til seminarer, kurser, familiearrangementer med videre.
Overnatning på Château des Cantins
Foto: TV People / TV 2I slottets gamle hestestald er der indrettet et lille hyggeligt hotel med fem værelser. Værelserne er opkaldt efter døtrene i den gamle adelsfamilie, der oprindeligt ejede slottet, og har navne som Suite Madeleine og Adélaïde de Reiset. Rummene er nænsomt indrettet i karakteristisk fransk stil, der passer til resten af slottet.
Foto: TV People / TV 2Château des Cantins ligger i Berry, der er kendt for sin frodighed og sine idylliske floder og bække. Området byder bl.a. på golf-faciliteter, naturparken Brenne, en dyrepark og besøg på nogle af Frankrigs mest kendte slotte Valençay, Château de Azay Ferron og Château de Bouges.
Foto: TV People / TV 2Det var også tæt på Château des Cantins, at en af Frankrigs største forfatterinder, George Sand (1804-1876), boede på det nærliggende Gods Nohant. George Sand var yderst markant, og fandt sig ikke i kvindekønnets eller ægteskabets stramme tøjler. For at slå igennem som forfatter tog hun navnet George. Hun gik i herretøj og var kendt for at have mange elskere bl.a. Chopin. Godset er i dag åbent for offentligheden, og man kan bl.a. komme på rundvisning i George Sands gemakker.
For yderligere information- www.chateaudescantins.com
Foto: TV People / TV 2