Om

Vært: Bubber

BubberFoto: Jakob Mydtskov/TV 2

Bubber er den, der sætter tingene i gang i programmerne. Han introducerer artisterne for deres opgaver og følger dem tæt i hele forløbet. Under gallaforestillingen den 15. september, hvor de otte kendte skal vise, hvad de har lært, skal han desuden være sprechstallmeister.

Det er dejligt at være tilbage i cirkus

—Bubber

"Når man overværer en cirkusforestilling, ser alt legende let ud. Det er ren glimmer og glamour, men i virkeligheden er numrene ofte bygget op gennem flere generationer af artister, der har brugt blod, sved og tårer på at nå så langt. I "Cirkus! Cirkus!" går vi bag om den glitrede cirkusverden og kommer helt tæt på otte kendte, der knokler så sveden - og indimellem også tårerne - springer. Det er ikke spor glamourøst, men det gør programmet stærkt" - siger Bubber.

"Vi er kun halvvejs i optagelserne, og indtil videre har det været træning, træning og meget mere træning. Vi har budt dem masser af grænseoverskridende opgaver, og de har taget det utrolig godt" - fortæller Bubber, der efter næsten 10 år er glad for at være tilbage i cirkus.

"Verden har forandret sig rigtig meget, men cirkus er det samme. At besøge cirkusverdenen er som at havne i en historisk tidslomme. Det er dejligt at være tilbage."

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK