Basta

Telia fordele -nu med ulemper

Telia fordele -nu med ulemper

Teleselskabet Telia kaprer nye kunder gennem massiv markedsføring af deres "Telia fordele".

En af fordelene, som selskabet reklamerer med, er "Telia Tirsdag". Her kan kunderne komme to mennesker i biografen hver tirsdag, året rundt for en billets pris. Tilbuddet er så populært, at tirsdag ifølge Telia, er blevet den nye store biografdag med så mange publikummer, at biografer landet over sætter ekstra personale på om tirsdagen.

Og de billige billetter er bare en sms væk. Kunderne skal bare sende en sms til Telia, så kommer der en kode retur, der giver adgang til de eftertragtede gratis billetter.

Slut med billig tur i biffen

Maise Fredgart er studerende, og har været rigtig glad for de billige biografbilletter. Men det er slut nu. For da Maise skal i biografen den 3.november, er der nemlig ikke flere fordelsbilletter tilbage.

Kort før hun skulle i biografen, modtager hun nemlig en sms:

"Telia Tirsdag er en stor succes og billetterne bliver derfor hurtigt udsolgt. Hvis du vil være sikker på at få billet, så husk at bestille din kode i god tid"

—Telia

Maise Fredgardt skynder sig at bestille en Telia-kode, men da er det allerede for sent. Hu får følgende besked fra Telia:

"Tak for din interesse. Der er desværre ikke flere ledige pladser til Telia Tirsdag."

—Telia

Maise Fredgart, der har været Telia-kunde siden foråret 2009, bliver vred.

Succesen skaber begrænsning

Maise Fredgart ringer straks til Telia Kundeservice, som fortæller, at der fra den 3.november kun er et begrænset antal billige biografbilletter til Telias kunder. Maise Fredgart kan altså ikke længere være sikker på, at få glæde af den fordel, der i sin tid var grunden til, hun valgte Telia frem for andre mobiludbydere:

"Jeg valgte Telia på grund af abonnementet og så valgte jeg dem på grund af de fordele, de havde. For som studerende, har jeg ikke råd til at gå i biografen så ofte, og så havde de en fordel, der hed Telia Tirsdag, som gjorde, at jeg kan komme i biografen hver tirsdag og få en ven gratis med."

Nye kunder på falske forudsætninger

Basta ringer også til Telias kundeservice for, som potentiel ny kunde, at høre nærmere om Telias fordele. Her får vi ingenting at vide om de nye begrænsninger, før vi selv spørger direkte, om der er nogen begrænsninger på antallet af billige billetter.

Forbrugerstyrelsen udtaler til Basta, at firmaer, som markedsfører et produkt, tydeligt skal oplyse om eventuelle begrænsninger.

Hvis der foretages ændringer i kundernes aftalebetingelser, skal firmaet som udgangspunkt varsle ændringerne i god tid, så kunderne kan nå at opsige aftalen.


Heller ikke på på selskabets hjemmeside oplyser Telia noget om begrænsningerne. Nye kunder hos Telia siger altså ja tak til et abonnement og tilhørende fordele, uden at kende de sande betingelser.

Ændringen har allerede fået Maise Fredgart til at se sig omkring efter et nyt telefonselskab:

" Jeg synes det er forkert, at de lover mig én ting og så gør noget andet. Jeg ved jo ikke, om mine andre fordele så ryger senere hen."

Få timer efter Basta kontakter Telia ændrer selskabet deres hjemmeside og oplyser nu, at fordelstilbuddet er begrænset til de første 2000 kunder hver uge.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK