Basta

Svigtende snerydningsfirmaer

Snerydningsfirma lader sneen ligge

I husstandsomdelte reklamer og på deres hjemmeside lover firmaet Privat Snerydning Aps at rydde sneen på dit fortov mens du selv ligger trygt og godt under dynen. For kun 1350 kroner lover firmaet at fjerne snedyngerne inden klokken 7.00 hele vinteren igennem.

Men de kommer bare aldrig.

Forgæves opkald

82-årige Anna Rasmussen fra Frederikssund, mistede sin mand for fire måneder siden. Og da hun selv er dårligt gående, blev den forestående vinter pludselig et problem. For hvem skulle hun få til at rydde sneen på fortovet, så hjemmehjælpen ikke faldt? Reklamen fra Privat Snerydning Aps kom belejligt, så Anna Rasmussen skyndte sig at betale de 1350 kroner til firmaet, og regnede med, at hjemmehjælpens førlighed var sikret.

Den første sne faldt, men da klokken passerede 7.00, lå sneen stadig tyk og hvid på Anna Rasmussens fortov, og der blev den liggende.

Efter 50 forgæves telefonopkald til Privat Snerydning, har Anna Rasmussen givet op.

Det samme har en ejerforening i Herlev. De betalte i december godt 4000 kroner til Privat Snerydning Aps. Men Privat snerydnings statistik er heller ikke god i Herlev. Kun to gange i løbet af vinteren har ejerforeningen haft besøg af de sneskovlende svende, så nu har ejerforeningen givet op og har fundet deres egne sneskovle frem.

Ejerne hænger på den

I kontrakten fra Privat Snerydning Aps lyder det: "Privat Snerydning Aps overtager pligten, for overholdelse af politivedtægten vedr. glatføre". I princippet kan firmaets kunder altså læne sig tilbage og lade dem om erstatningspligten, hvis Anna Rasmussens hjemmehjælp eller ejerforeningens postbud falder og brækker benet.

Det er desværre ikke virkeligheden. For ifølge loven, er det som udgangspunkt altid boligejeren, der har ansvaret for, at der bliver ryddet sne.

Tarik Arslan hedder direktøren for Privat Snerydning aps, og han forklarer til Basta, at det er beklageligt at så mange af hans kunder ikke har fået sneen ryddet, men han er overvældet af den succes firmaet har.


Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK