Basta

Moms-fusk

Det dyre tv eller sofamøbel kan komme inden for økonomisk rækkevidde, hvis man kan få forretningen til at skrive konferencemøbel på fakturaen. Dermed kan udgiften trækkes fra i momregnskabet. Det er hamrende ulovligt, men praktiseres i stor stil Basta gik på indkøb for at afsløre, hvor nemt eller vanskeligt det er at få butikkerne med på svindelen.

Vi købte ind i ti forskellige forretninger og store indkøbskæder. El-giganten, Ikea og Magasin afviste at skrive andet på en kvittering end det som faktisk blev købt. Men i Føtex blev et kamera konveteret til PC udstyr, hos B&Os flagskibsbutik var villigheden til at %u201Eskrive hvadsomhelst" helt i top. Et badekar til 34.000 kroner kunne få øjeblikke efter handlen optræde som konferencemøbel på regningen. Jysk sælger madrasser, men på ægte kreilervis skrives de velvilligt på regningen som kontormøbler.

Efter testen kontaktede Basta virksomhederne, der alle som en bedyrede, at de aldrig ville acceptere, at medarbejderne fuskede med fakturaerne. Men som Basta kan afsløre er der langt fra hovedsædernes hellige forsikringer til salget ude i butikkerne.

Skattevæsenet anslår snyderiet til millioner og der gives store bøder, når det opdages. Det er ikke alene kunden, der staffes, men også virksomheden får bøder. Typisk ligger bøden første gang på samme niveau, som der snydes for.

Læs mere om reglerne på:
www.skat.dk
http://www.eogs.dk/sw26810.asp

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK