08-02-12: 13:18
HjørdisHjørdis er ny lærer på skolen og bliver tæt knyttet til Rita. Hun har en stor passion for nordisk mytologi og udråber hurtigt sig selv som Ritas skjald. Hun er fyldt med positiv energi, men får brug for Ritas hjælp, når virkelighedens hverdag rammer den unge lærer.
Lise Baastrup Nielsen (Hjørdis) er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2010. Hun har primært spillet teater på Aarhus Teater og Grønnegaards-teatret og har allerede meget af sin kalender booket med stykker i 2012. Det er hendes første store rolle på tv.