06-02-12: 14:24
MollyMolly er Ritas datter, som elsker sin familie over alt på jorden. Hun er 19 år, lys-håret, lækker og liderlig, i hvert fald når hun sarkastisk skal beskrive sig selv med andres øjne. Problemet er bare, at hun har påtaget sig rollen som dum, selv om hun har meget at byde på. Hun er lige flyttet hjem igen efter et forlist forhold.
Sara Hjort Ditlevsen (Molly) har man senest kunnet opleve i Henrik Ruben Genz' spillefilm "Undskyld jeg forstyrrer". Hun fik sin debut i Per Flys serie "Fore-stillinger" i 2007 og spillede siden den kvindelige hovedrolle i den roste ungdomsfilm "Vanvittigt forelsket", før Per Fly igen brugte hende i dramaet "Kvinden der drømte om en mand". Ligesom Molly er Saras mor i virkeligheden skolelærer.