Programmer på TV 2

Død over sofa i 'Herre i eget hus'


I aften kl. 20.35 kan du se, hvordan Anders gør op med sin kone, Mettes, alt for feminine indretning af hjemmet. Og se i klippet overnfor, hvordan Anders gør oprør mod Mettes sofaer ved hjælp af ..... en jeep.

Anders og Mette bor i Herlev vest for København. Til daglig er Anders kaptajn i flyvevåbnet med tredive mand under sig, men derhjemme kommer hans lederegenskaber til kort. Hans kone Mette er nemlig den eneste, der har sat sit præg på hjemmets indretning.

Anders drømmer om et herreværelse
Problemet er, at Anders har været en del væk på udstationeringer rundt i verden, og i mellemtiden har Mette overtaget magten i hjemmet, som hun indretter i stram Bo Bedre-stil. Mette er nemlig uddannet som arkitekt og har en meget fast mening om, hvordan indretningen skal være.

Herre i eget husFoto: Steffen Røes/TV 2

Anders er ved at være godt træt af, at der ikke er plads til ham, og han drømmer bl.a. om et herreværelse. Nu får Anders hjælp i form af tv-vært Pelle Hvenegaard og designer Rasmus Larsson.

Se med i aften kl. 20.35 - og chat live med Mette på Facebook lige efter programmet slutter på tv. Du finder linket i linkboksen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm