14-02-08: 11:43
Den populære serie "Anna Pihl" har fået følgeskab af tre bøger om den populære betjent i Efterforskningen.
Læs hele den første krimi med Anna Pihl helt gratis her på siden - se linkboxen!
Beskrivelse af de 3 bøger
Skjulte gaver
En ældre mand forsvinder fra et plejehjem. Hans datter frygter, at der er sket en forbrydelse og kontakter politiet på Station Bellahøj. I eftersøgningen melder en clairvoyant kvinde sig, som siger hun kan se, hvor den forsvundne mand er. Hun leder politiet til et lig i en mergelgrav - men det er liget af en ung mand. Da den clairvoyante kvinde kort efter bliver truet på livet, står politiet med en noget kompliceret sag, som Anna og Mik skal opklare.
Mikkel har fået en ny "bedsteven" i skolen, som han er meget optaget af. Da han begynder at få fine gaver af sin nye ven, bliver Anna bekymret for, om de to drenge er begyndt at stjæle og sætter sig for at undersøge sagen.
Udkommer 18. februar
Barndomsbilleder
En kvinde findes død i en park. Hun er blevet kvalt, og under efterforskningen kommer det frem, at kvinden i mange år bar på en tung hemmelighed. En hemmelighed, som hun til sidst fortalte åbent om på sin blog. Anna og hendes kolleger fra Bellahøj sætter jagten ind på morderen, og så dukker flere skjulte sandheder op.
Dorte Roholte (f. 1958) er forfatteren bag de tre Anna Pihl-bøger. Hun debuterede i 1991 med Nye omgivelser og har desuden skrevet en imponerende række børne- og ungdomsbøger.
Anna Pihl får at vide, at hun skal arve efter sin tante, og det sætter gang i en masse minder fra hendes barndom. Men er minderne til salg - og hvad er de værd?
Udkommer 11. marts
Rygtet vil vide
Monika på 21 år er forsvundet. Hun har fortalt om en ny fantastisk kæreste, lige inden hun forsvandt. Hendes mor frygter, at Monika er blevet offer for trafficking. Anna Pihl bliver sat på sagen og finder frem til en mistænkelig bilforhandler og et sommerhus, hvor der sker lyssky ting og sager.
Mikala møder en fyr i byen, som hun flirter heftigt med. De starter en affære, men Mikala er jo gift og har børn, og Anna ser det som sin pligt og opgave at prøve at redde Mikalas ægteskab.
Udkommer 18. marts