22-05-10: 11:47 | af: Bente Kjær/Dennis Maigaard (video)
Sabina, Niarn og Christoffer lige inden afgørelsen faldt fredag aftenSkuffelsen var til at tage og føle på, da allstars.tv2.dk mødte Niarn og Christoffer efter semifinalen i aftes.
For Christoffer var det en kæmpe nedtur at have mistet Sabina lige før finalen - og faktisk forstod han heller ikke helt, hvorfor Niarn AllStars fik færrest stemmer.
Ifølge ham kunne det måske skyldes sangvalget og korets rockede stil ligeså vel som det kunne have spillet ind, at folk foretrækker den folkelige Julie frem for bøllen Niarn.
Vi leverede det bedste
Niarn var ikke mindre uforstående overfor afgørelsen end hans forsanger Christoffer, og han var virkelig skuffet.
Ikke alene var det et totalt antiklimaks at miste Sabina lige før finalen, men samtidig var det overhovedet heller ikke retfærdigt, mener Niarn.
Ifølge ham spillede det helt, som det skulle for koret, der efter hans vurdering helt klart leverede et bedre show end Julie AllStars.
I klippet øverst i artiklen kan du møde Niarn og Christoffer lige efter semifinalen fredag aften, hvor der ikke var mange smil at hente.
Niarn og Christoffer