02-06-10: 08:56 | af: bekj
Julie AllStars udråbes som vinder af AllStars 2010Syv uger kæmpede de om den fornemme titel som vinder af "AllStars 2010". Nu kan du følge Julie AllStars' vej til succes, når TV 2 på fredag viser et portræt af koret.
Vi er med, når Julie og hendes AllStars bliver modtaget af tusindvis af fans med flag og hurraråb i Nuuk, når de giver koncert, og når de overrækker de 250.000 kroner til Nanu Børn.
Nanu Børn er en grønlandsk organisation, der arbejder for bedre vilkår, væresteder og børnehuse for de socialt udsatte grønlandske børn. De 250.000 kroner, de modtager af Julie AllStars, skal bruges til væresteder langs kysten.
Følg Julie AllStars hele vejen på fredag kl. 20.00 på TV 2.