29-05-10: 11:03 | af: Carina Pedersen
Foto: Henrik OhstenFredag aften rullede AllStars over skærmen for sidste gang. Finalen var fuld af fest, farver, sang og dans og sluttede med en sejr til Nuuk og Julie AllStars.
Begge kor leverede en rigtig flot performance, men kun et AllStars kor kunne løbe af med sejren. De tre forsangere gav alt hvad de havde i sig, og da korlederen sang sammen med deres kor, kulminerede feststemningen med jubelbrøl fra publikum.
I afgørelsens time var stemningen intens - begge kor håbede på en sejr. Men det blev Julie AllStars der fik det flotte trofæ, og Aalborg og Niarn AllStars måtte nøjes med andenpladsen.
Se alle de flotte billeder fra showet, og få et lille smugkig på AllStars Afterparty via linkene i boksen ovenfor.